Vores praktikforløb i Hanoi, Vietnam.
Vi er tre fysioterapeut studerende fra UCSJ Campus Roskilde.
Vi går på modul 9 og har valgt at tage vores kliniske praktikforløb i Hanoi,
Vietnam, i de ti uger modulet varer. Vi
havde alle fra starten af studiet den samme ide om hvorfor vi ville i
udlandspraktik på modul 9, nemlig at kunne anvende vores praktiske færdigheder
i en anden kultur end den danske. Derfor var Vietnam oplagt. Desuden har vi fra
udlandspraktikmøder med andre studerende og vejledere hørt positive og interessante
meldinger om Vietnam.
Vores praktiksted(er) er tilknyttet National College of
Education (NCE), hvilket er et fakultet der uddanner lærere/pædagoger.
Praktikstederne er hhv. en privat børnehave med ca. 350 børn i alderen 3-6 år,
og et specialcenter (Early Intervention Center) der arbejder med alt fra
udviklingshæmmede børn, til børn med autisme, ADHD og sprogvanskeligheder.
Vores første uge gik med fælles introduktion til
praktikstederne. Vi fik en meget varm og festlig velkomst af hele personalet, der
både indebar formel introduktion af personalet, samt underholdende indslag med
musik og dans. Alt i alt følte vi os meget velkomne fra dag ét.
De resterende intro-dage gik med forventningsafstemning fra
begge sidder og skemalægning af vores timer, samt hvordan vi skulle fordeles i
henholdsvis børnehaven og på centeret. Det blev aftalt at vi hver især fulgte
en børnehaveklasse hver formiddag fra 8-12, og tirsdag og torsdag eftermiddag
var på centeret.
Børnehaven:
Børnehaveklasserne består af tre trin, aldersgruppe 3-4år,
4-5år og 5-6år, henholdsvis A, B og C. Vi er blevet fordelt i en klasse hver og
følger udvalgte elever her. I hver klasse går der enkelte børn med specielle
behov i forskelligt omfang, herunder ADHD, autisme, sprogvanskeligheder,
motorisk underudviklede mm.. Vores
opgave er at fokusere på disse børn og sammensætte træning ud fra vores
observationer, samtaler med lærer og forældre, samt viden om børnenes
vanskeligheder. Hertil har vi fået litteratur og vejledning med hjemmefra og
har mulighed for vejledning undervejs.
Praktikforløbet
Første og anden uge:
·
Observation af udvalgte børn, i børnehavens
daglige aktiviteter. Møder og dialog med forældre og lærere omkring børnene.
Tredje uge:
·
Teste udvalgte børn i forhold til de observationer
vi har gjort os. Derudover aftaltes fast skema for intervention med børnene,
ca. to til fem gange om ugen i en halv time til tre kvarter.
Fjerde til tiende
uge:
·
Daglig intervention med børnene ud fra det
øvelsesprogram vi har sammensat for det enkelte barn. Øvelser pro- og
regredieres i takt med barnets mestring af øvelserne.
Til hver intervention går en af engelskunderviserne med for
at oversætte, for at sikre kvalitet i interventionen.
Vi får stillet lokale og redskaber til rådighed, og de
virker meget interesseret i at give os de bedste forudsætninger for at vores
arbejde med barnet lykkes.
Det forventes at vi hver torsdag afleverer en evaluering på
ugens test/træning, samt en beskrivelse af de øvelser vi har lavet og hvad
formålet med øvelsen er. Derudover afleverer vi en plan over hvad den kommende
uge vil bringe af fokusområder og øvelser.
Som afslutning på praktikforløbet, skal vi præsentere en
workshop for ledelsen, lærere, forældre og studerende fra fakultetet. Denne
skal tage udgangspunkt i de problemstillinger vi har arbejdet med i de ti uger
vi har været i børnehaven, samt give dem nogle værktøjer til at kunne arbejde
videre med ved hjælp af læring om problemstillingerne og konkrete øvelser.
Link til børnehave: http://hoathuytien.net/
Centeret (Early Intervention Center):
På centeret er vi fordelt på to etager, hvor vi hver er
tilknyttet et barn. Vi er på centeret om eftermiddagen og følger det valgte
barn til en individuel intervention i ca. tre kvarter sammen med den lærer der
til dagligt er tilknyttet barnet. Vi har alle meget forskellige børn, bl.a.
autisme, ADHD, sprogvanskeligheder og spasticitet. Vi har ansvaret for den
individuelle intervention med barnet når vi er på centeret, og prøver ud fra
vores observationer og viden om diagnosen at træne med barnet ud fra
fysioterapeutisk tilgang.
Vi har fået tilknyttet en frivillig tolk, en studerende, som
kommer og prøver at oversætte ved behov.
Første og anden uge:
·
Observation af alle børnene, og udvalgte
derefter selv det barn vi ønskede at arbejde med. Vi overærede de individuelle
interventioner med børnene. Introduktion til centeret og deres arbejdsrutiner.
Tredje uge:
·
Fastlægning af skema. Valg af barn vi ville
arbejde med. Udlevering af ’Individual Education Plan’ for det enkelte barn.
Overvære individuel intervention af barnet med den tilknyttede lærer.
Fjerde til tiende
uge:
·
Individuel intervention med det udvalgte barn,
med fokus på de problemstillinger vi har observeret. Dialog med den tilknyttede
lærer omkring barnet. Øvelser pro- og regredieres i takt med barnets mestring
af øvelserne.
Vi har afholdt i alt tre workshops, to for de ansatte og en
for forældrene. Her har der for hver gang været fokus på et bestemt og aktuelt
emne. Vi præsenterede workshops om ADHD og Autisme. Her talte vi om diagnoserne
generelt, principper i forhold til arbejde med ovennævnte diagnosegrupper og
specifikke fysioterapeutiske øvelser. Formålet var at give de ansatte nogle
generelle værktøjer til at arbejde med børnene (som f.eks. rammerne omkring
interventionen), og specifikke fysioterapeutiske øvelser.
Link til center: www.cdsptw.edu.vn
De ansatte i børnehaven og på centret har været meget flinke
til at invitere os med til forskellige arrangementer, hvilket vi vil anbefale
at man tager med til. Vi har bl.a. været med ude og spise, i biografen, med til
to bryllupper og karaoke aften. Dette er en god mulighed for at få en autentisk
vietnamesisk oplevelse, samt er det utroligt hyggeligt at være sammen med sine
kollegaer i andre sjove rammer.
Vores Hanoi guide:
Vi lejede en lejlighed i Tây Ho district (Westlake) i to
måneder, som vi delte fem studerende. Lejligheden var på ca. 100 KVM. og vi gav
DKR 1000 pr. mdr. pr. pers. inkl. vand, internet, el, gas, tøjvask og rengøring.
To gange om ugen kom der en rengøringsdame, der vaskede
vores tøj og gjorde rent i hele lejligheden.
Lejligheden fandt vi gennem nedenstående ejendomsmægler.
Ejendomsmægler:
Tan Long
Property Co. Ltd.
Real estate
agent: Bui Nhu Quynh
Head office
91, Au co, Tay Ho district, Hanoi.
Tel. +84 (4) 3719 9864
Supermarkedet:
Fivi supermarkedet 51 Xuan Dieu Street,
Tây Hồ (Westlake), Hanoi.
Cykler:
Kan købes hos Totem på 53 Ba Trieu, Hai Bà Trưng,
Hanoi. Vi betalte
VND 2mill. for en ny cykel. Hvilket svarer til DKR 550.
Læge:
International
SOS læge
51 Xuan
Dieu( behind Fraser Suites), Tay Ho district, Hanoi.
Tel. +84 (4) 3934 0666
Den danske ambassade:
19 Dien Bien Phu Street, Hanoi
Tel +84 (4) 3823 1888
Den første tirsdag i måneden er der åbent hus for alle
danskere der opholder sig i Vietnam. Medbring pas.
Registrér dig på danskerlisten inden du rejser ->
Bus:
En billet koster VND 5000. ca. DKR 1,5.
Taxa:
Taxigroup (blå/røde)
Fly indenrigs:
Vietjet.com
Jetstar.com
Studiekort:
Dit studiekort kan anvendes ved museer og giver rabat ved
fremvisning.
Håber I vil finde det nyttigt :-)
Med venlig hilsen
Adrian, Josephine og Julie